Musikaften

13. november 2021

Nu skal ørene renses, og benene smøres!
Annisse Forsamlingshus inviterer til musikaften, og denne gang har vi hele to navne på plakaten.

Duo Flamenco

Duoen spiller Flamenco, der er intens og romantisk, den blander sigøjners varme temperament og andalusiske elegance. Thierry synger og spiller guitar samtidig, mens Catherine danser. To hjerter der vibrerer for flamenco og som formidler den med glæde til publikum.

Banderôl

Charmerende folkemusik med højt humør og dansable beats. Medrivende melodier fra Norden, Irland og Frankrig. Kontrabas: Jacob Klitgaard, Mandolin: George Sorenson, harmonika og guitar: Niels Ørts Ottosen.

Maden spiser vi mens vi bliver underholdt af Duo Flamenco, og for at holde temaet, serverer vi spansk bondegryde med gris og chorizopølse.

Når det er tid til at Banderôl går på scenen, vil der også være plads til selv at tage en sving-om på gulvet.

Billetter købes her på siden, og med i prisen følger mad og musik. Baren har åben hele aftenen, og skænker kolde øl, vin og spændende drinks.

Arrangementet er støttet af Musik i Lejet med 10.000 kroner, og det er derfor muligt at sætte billetprisen, så alle kan være med.

Pris pr. billet er kr. 95,-