Af Sigrid Nielsen
I foråret 1897 – nærmere betegnet den 17. april- afholdtes stiftende generalforsamling for Annisse Forsamlingshus.
Man vedtog at tegne aktier hos Sognets beboere til opførelse af et hus. Grunden på ca. 2.000 kvadratalen (ca. 788 kvadratmeter) havde man fået foræret af gårdejer Niels Albrechtsen, Rygården. Den var beliggende på Helsingevej lige over for Rørmosevej. Gårdejer Karl Kr. Pedersen, Auleholmgård, Huseby, blev valgt til Husets første formand.
I løbet af sommeren fik man ved fælles hjælp bygget et hus. En brønd havde man ikke, men hentede vandet i den nærliggende kilde, Snogekilden. Belysningen var petroleumslamper, og der fortælles, at man ved møder i den lille stue kunne blive helt sorte i ansigtet af os fra lamperne.
Det kostede 4.173 kr. at opføre huset. Bestyrelsen ansatte husmand Niels Kristensen til at renholde huset. Som løn for dette måtte han erholde garderoben.
Huset benyttedes dengang til fastelavnsgilder, høstgilder, foredrag og Skytteforeningen lejede lokalerne til gymnastik og folkedans til en leje af 20,- kr. om året.
I 1902 havde man overskud i kassen. Dette blev benyttet til at plante hæk og træer på grunden. Det var dog ikke hvert år, at det gik så godt. Således måtte man i 1903 ud til aktionærerne og hæve 4% af aktiebeløbet til betaling af terminen.
I 1905 holdt man sommerfest i juli; der var travløb og senere fest i Huset med tombola og bal. I december samme år fik man stillet en scene op og spillede dilettant.
I 1915 startede man to hold folkedansere, et for børn og et for voksne. En planlagt juletræsfest måtte aflyses på grund af en skarlagensfeberepidemi.
I 1917 under Den første Verdenskrig var det småt med fornøjelser, men man enedes dog om at holde Mikkelsgilde. Der måtte ikke udskænkes spiritus, og maden havde man selv med.
I 1918 vedtog man følgende priser for leje af lokaler:
Salen 8,00 kr., den store stue 6,00 kr., den lille stue 5,00 kr. uden varme og 6,00 kr. med varme. Foreningsballer kostede 15,00 kr., offentlige baller 20,00 kr., andre fester 25,00 kr. og oplysende foredrag 10,00 kr.
I 1919 var Huset omkring 20 år gammelt, og reparationer nødvendige. En ny køkkendør blev sat i, gulve og vinduer blev repareret, og taget blev understrøget. 27. september holdt man Mikkelsgilde. Der blev serveret kaffe og kager og en enkelt bajer til madkurven. Tre musikere spillede til dansen.
Nyt hus
I 1920 begyndte man at tale om et nyt forsamlingshus og købte en grund i Annisse By af Kristoffer Nielsen, Hejeltegård. Prisen var 50,00 kr. pr. kvadratalen. I november fik man skødet og udlejede senere grunden til lærer Kristoffersen, Annisse Skole, for 25,00 kr. om året. Grunden blev betalt med 750,00 kr. kontant plus 500,00 kr. til 6% i rente og 50 kr. i afdrag pr. termin.
Ved et møde den 3. juni 1925 vedtog man med 20 stemmer mod 3 at flytte foreningen Annisse Forsamlingshus til byen.
Tømrer Christoffer Svendsen, Annisse, og murer Jørgen David Nielsen, Alsønderup, byggede det nye hus. De unge karle fra sognet mødte op og gravede grunden, og bønderne stillede heste og vogne til rådighed til transport af materialer. Det gamle hus rev man selv ned, og alt hvad der duede blev brugt til det nye hus. Tømrer Svendsen købte den gamle grund for 100,00 kr.
Det nye forsamlingshus blev indviet den 1. august 1926. Samtidigt blev der anskaffet et nyt klaver. Det kostede 850,00 kr., som man lånte af søstrene Pedersen, Auleholm, til 5% i rente. Samme år kunne man så opføre Hostrups “Feriegæsterne” som dilettant. Året efter lejede skolen huset til gymnastik.
I 1935 afholdt man flyvestævne ved sommerfesten. Anders Albrechtsen, Rygården, stillede en mark til rådighed som start- og landingsbane.
Man købte en håndsprøjte til brug ved ildebrand i 1942 og gravede samtidigt en brønd, så man selv havde vand. Samme år blev der optaget et nyt lån til vedligeholdelse af huset, og klaveret blev udskiftet med et nyt.
Fastelavnsavis og jubilæer
Man afholdt fastelavnsgilde hvert år. Ved festen i 1945 udkom den første Fastelavnsavis, der blev redigeret af arkitekt Robert Svendsen. Avisen udkom hvert år indtil Robert Svendsen døde. Derefter var der en pause på ni år, hvorefter Knud Hald Petersen overtog hvervet som redaktør indtil 1989. Avisen var illustreret af tegneren Kai Engholm, kendt fra serien “Far til fire”.
I 1947 fejrede man foreningens 50 års jubilæum. Der var kaffebord, dans og underholdning. Fru Hansen, Helsinge Centralkro, stod for serveringen. Danmarks Radio kom og lavede en udsendelse fra festen med bl.a. Ebbe Lykkes tale for damerne. Disse fastelavnsfester samlede altid fuldt hus. I 1950 fortælles det, at man solgte 14 kasser øl og 3 kasser vand.
I 1951 fejrede man det nye hus 25 års jubilæum. Samme år måtte man aflyse dilettantforestillingen på grund af mund- og klovesyge.
Man begyndte at modernisere Huset i 1953. Der blev indlagt vand og toiletter, men disse måtte allerede udskiftes i 1960 med tre nye wc-kummer med vandlås over gulvet, da de gamle havde uheldige afløbsforhold. Som led i moderniseringen købte man et brugt gaskomfur i 1956 til erstatning for primussen.
Nye mennesker
I begyndelsen af 1960-erne flyttede der mange nye mennesker til sognet. Dette bevirkede, at pladsen i Forsamlingshuset blev for trang, hvorfor man i 1964 udvidede salen med en logia, der blev bygget ud i gården. Samtidigt blev parkeringspladsen udvidet, idet man inddrog den gamle vandværks grund.
Udvidelsen af Huset forslog dog ikke, så i 1970 måtte man atter i gang. Denne gang fik Huset et nyt, større køkken, indgangsparti, ny garderobe og nye toiletter. Den lille sal blev større. Til gengæld blev scenen og den gamle garderobe fjernet.
Der blev også ansat et fast værtspar, som kunne sørge for mad til de mange private fester, der blev holdt i Huset.
I denne periode holdt man hvert år Luciafest med optog. Juletræsfesten ophørte i Forsamlingshuset, men blev i stedet flyttet til skolen. I 1969 var Husets økonomi lidt dårlig, hvorfor man besluttede at prøve at afholde et loppemarked. Første forsøg gav et overskud på ca. 12.000 kr, hvilket hjalp meget på økonomien. Der er blevet afholdt loppemarkeder hvert år siden 1971, hver gang med et fint overskud. I 1970 måtte man opgive at holde loppemarked på grund af ombygningen.
Hærværk og matriarkat
I 1970-erne forsøgte man i en kort periode at holde natballer fra kl. 22-04. Senere forsøgte man sig med discofester, der var godt besøgt og gav fine overskud. De måtte dog standses, da de unge øvede for meget hærværk i byen. Så går det langt bedre i dag med sodavandsdisco for de 6-12 årige. Disse arrangementer er altid godt besøgt. Tidligere tiders fastelavnsfester blev afløst af en revy, der dog måtte stoppes i 2002 på grund af manglende tilslutning.
I 1989 fik Forsamlingshuset sin første kvindelige formand, Inge Gregersen. Hun blev i 1996 afløst af Inge Lykke Pedersen.
Forsamlingshusets ledelse og økonomi fungerer i dag fint, og sammenholdet er som altid godt.